4. Indkomstfordeling

I dette kapitel præsenteres tal for indkomstfordelingen i perioden 2002-2017. Tallene for 2017 sammenlignes endvidere med (nyeste) tilsvarende tal fra andre nordiske lande. Denne sammenligning bør dog foretages med en vis varsomhed, hvilket er nærmere beskrevet i afsnit 6.4 i kapitel 6. Sluttelig præsenteres en særopgørelse, hvor indkomstfordelingen blandt husstande med børn belyses.

 

De tre præsenterede fordelingsmål beskriver hver deres område af indkomst­fordelingen. Gini-koefficienten er et mål for fordelingen af alle indkomster, mens målet for den relative fattigdom(at-risk-of-poverty rate) fokuserer på de laveste indkomster, og ratio-80/20 beskriver forholdet mellem de højeste og de laveste indkomster.

 

 

4.1 Indkomstfordeling 2002-2017

På trods af forskellige fokusområder af indkomstfordeling, viser tidsserierne for de tre fordelingsmål samme overordnede tendenser. Særligt bemærkelses-værdigt er det forholdsvis store fald i uligheden og den relative fattigdom fra 2004 til 2005 – et fald der formentlig i høj grad må tilskrives de ændringer i skattelovgivningen, der netop blev foretaget med virkning fra og med 2005. Personfradraget blev da hævet fra 40.000 kr. til 48.000 kr. og standardfradraget fra 8.000 kroner til 10.000 kr., mens skatteprocenten blev hævet med 2 procentpoint. Disse ændringer medførte lavere skattebetalinger i lavindkomstgrupperne og højere i højindkomstgrupperne, mens det samlede skatteprovenu var stort set uændret.

 

Figur 4.1 Gini-koefficienten 2002-2017

Anm.: En Gini-koefficient med værdien 0 repræsenterer en perfekt ligelig fordeling, mens værdien 100 repræsenterer en perfekt ulige fordeling. Kilde: http://bank.stat.gl/INDF1

Figur 4.2 Relativ fattigdom 2002-2017

Anm.: ROP40, ROP50 og ROP60 angiver den andel af befolkningen, der bor i en husstand med en indkomst mindre end henholdsvis 40 pct., 50 pct. og 60 pct. af medianindkomsten. Kilde: http://bank.stat.gl/INDF1

Figur 4.3 Forholdet mellem høj- og lavindkomst 2002-2017

Anm.: Figuren angiver ratio-80/20, der beregnes som forholdet mellem den samlede indkomstmasse for de 20 pct. med højest indkomst og den samlede indkomstmasse for de 20 pct. med lavest indkomst. En højere værdi af ratio-80/20 udtrykker større ulighed, mens en lavere værdi udtrykker større lighed. Kilde: http://bank.stat.gl/INDF1

4.2 International sammenligning

Figur 4.4 og figur 4.5 viser, at såvel uligheden som den relative fattigdom ligger på et højere niveau i Grønland i forhold til de øvrige nordiske lande. Svenskerne oplevede dog en så markant stigning i den relative fattigdom fra 2015 til 2016, at Grønland og Sverige nu ligger på samme niveau, når den kritiske indkomstgrænse er 60 pct. af medianindkomsten, jf. ROP60 i figur 4.5. Sammenlignes der med EU-gennemsnittet, viser figurerne, at de grønlandske indkomster generelt er mere ulige fordelt end i EU-landene. Den relative fattigdom ligger imidlertid en anelse under EU-gennemsnittet, uanset om der anvendes en 50 pct. eller 60 pct. mediangrænse.

 

Figur 4.4 Gini-koefficient for nordiske lande og EU

Anm.: En Gini-koefficient med værdien 0 repræsenterer en perfekt ligelig fordeling, mens værdien 100 repræsenterer en perfekt ulige fordeling. Kilde: http://bank.stat.gl/INDF1 samt Nordisk Ministerråd. Seneste tilgængelige tal i Nordisk Statistikbank

Figur 4.5 Relativ fattigdom i de nordiske lande og EU

Anm.: ROP50 og ROP60 angiver den andel af befolkningen, der bor i en husstand med en indkomst mindre end henholdsvis 50 pct. og 60 pct. af medianindkomsten. Kilde: Nordisk Ministerråd. Seneste tilgængelige tal i Nordisk Statistikbank.

4.3 Indkomstfordeling blandt husstande med børn

I dette afsnit præsenteres særopgørelser, hvor de tre fordelingsmål beregnes på den disponible indkomst i husstande med mindst ét barn. Et barn defineres som værende under 18 år ved udgangen af opgørelsesåret. Beregninger er foretaget på baggrund af samme principper og metoder som de tilsvarende tal for hele landet præsenteret i afsnit 4.1. Analysepopulationen er dog afgrænset til alle børn, der ved udgangen af opgørelsesåret boede i en husstand, der indgår i det husstandsorienterede indkomstregister samme år. I beregnings-grundlaget er børnene tildelt den ækvivalerede disponible husstands-indkomst, som deres respektive husstand er registreret med i det husstandsorienterede indkomstregister.

 

Figur 4.6 Gini-koefficient beregnet på husstande med børn 2002-2017

Anm.: En Gini-koefficient med værdien 0 repræsenterer en perfekt ligelig fordeling, mens værdien 100 repræsenterer en perfekt ulige fordeling. Kilde: Særopgørelse ud fra det husstandsorienterede indkomstregister.

En sammenligning af figur 4.6 med figur 4.1 viser, at udviklingen i Gini-koefficienten for børnehusstande følger samme mønster som den overordnede Gini-koefficient for hele landet. Gini-koefficienten beregnet på husstande med børn ligger dog på et lavere niveau, og indkomsterne blandt husstande med børn er således mere ligeligt fordelt end indkomsterne er i landet som helhed.

 

Figur 4.7 Relativ fattigdom blandt børn 2002-2017

Anm.: ROP40, ROP50 og ROP60 angiver den andel af børn, der bor i en husstand med en indkomst mindre end henholdsvis 40 pct., 50 pct. og 60 pct. af medianindkomsten. Kilde: Særopgørelse ud fra det husstandsorienterede indkomstregister.

Også den relative fattigdom blandt børn følger landstendenserne, og i store træk er niveauerne ens for de to fordelinger gennem perioden 2002-2017. I 2017 lå ROP40, ROP50 og ROP60 på henholdsvis 5,8 pct., 10,3 pct. og 17,0 pct. for hele befolkningen, mens værdierne beregnet alene på børn tilsvarende lå på henholdsvis 5,2 pct., 10,8 pct. og 17,6 pct.

 

Figur 4.8 Forholdet mellem høj- og lavindkomst i husstande med børn 2002-2017

Anm.: Figuren angiver ratio-80/20, der beregnes som forholdet mellem den samlede indkomstmasse for de 20 pct. med højest indkomst og den samlede indkomstmasse for de 20 pct. med lavest indkomst. En højere værdi af ratio-80/20 udtrykker større ulighed, mens en lavere værdi udtrykker større lighed. Kilde: Særopgørelse ud fra det husstandsorienterede indkomstregister.

I lighed med de to andre fordelingsmål følger ratio-80/20 beregnet på husstande med børn ligeledes i store træk samme udvikling som landstallet. Tallene for børnehusstande ligger dog gennem hele perioden 2002-2017 en anelse under landstallene. Indkomsten i børnehusstande er således lidt mere ligeligt fordelt, når der måles på såvel Gini-koefficient som ratio-80/20, i forhold til hele indkomstfordelingen set over ét.